Fotos af Türk F-16 solo display i Volkel 2013

Et af de meget underholdende indslag på Luchtmachtdagen Air Show 2013 var det tyrkiske F-16 solo display team. Solo Türk havde vi aldrig stiftet bekendtskab med, men det navn glemmer vi vist aldrig. Manden er gal – med at flyve altså. Skønt med en opvisning lidt ud over det sædvanlige og en pilot der tilsyneladende presser citronen maximalt. Han kan lide at flyve, og han kan lide at blære sig, ingen tvivl om det. Allerede hans take off giver en smagsprøve på, at nu skal vi forberede os på et “andrenalin rush”, som display teamets MEGET aktive speaker råbte i mikrofonen. Med sydlandsk begejstring blev der skreget “Solo Türk” ud i den hollandske atmosfære adskillige gange. Stanken af macho blev sikkert for meget for nogen, men undertegnede syntes nu det var ret morsomt og en del af showet. Og til Jer der planlægger Airshow i Karup i 2014: Ham der Solo Türk må i godt lige invitere – hvis I tør!

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment